Om Anders
Jeg er en dansk fotograf med interesse for sort-hvide billeder. Jeg foretrækker lange eksponeringer og filmkameraer, hvor omhyggelig omtanke for visuel komposition og timing er essentiel. Lange eksponeringer får vand i bevægelse til at fremstå som glas, skyer bliver til slørede og abstrakte linjer, og travle mennesker forsvinder fra billedet. I min professionelle tilværelse forsker jeg i klima, granulære materialer, og gletschere. Besøg min akademiske hjemmeside for mere information herom.
Printede billeder
Alle fotografier præsenteret på denne side er til salg som print i høj kvalitet, produceret på papir af museumsstandard og med lang holdbarhed. Hvert billede er begrænset til 25 kopier, som er underskrevet og nummereret i hånden. Kontakt mig venligst via email for mere information vedrørende pris, størrelser, muligheder for indramning, og leveringsestimater.